2026:
Særudstilling om købmandsgårde og købmænd, i det gamle Stubbekøbing
Udstillingen blev vist frem til medlemmerne af Museet den 31. maj, og var derefter åben for alle fra den 1. juni 2026.
Udstillingen beskriver en tid i Stubbekøbing, hvor købmandsgårdene var et sted hvor handel, nyheder og sociale kontakter fandt sted, og hvor handel, hjem og menneskelige relationer var forbundet. Bygningerme fungerede både som boliger og som repræsentative rum, hvor arkitekturen viste familiens status.
Købmændene blev byens økonomiske kraft, og havde særlige rettigheder for at importere og eksportere varer.
Mange købmænd blev byens ledere, medlemmer i bystyret, og mæcener. De skabte en særlig bykultur præget af orden, sparsommelighed og prestige.
De forbandt landbruget med verdenshandlen, ved at eksportere korn, kvæg, smør og træ, - og importere salt, sukker, kaffe, tekstiler og kolonialvarer. Gennem købmændene blev skibsfart, havne og nye virksomheder finansieret og udviklet.
På plancher kan man læse om enkelte købmænd:
Benzon i fire generationer, - Jørgen Scheel, - Jens Peter Ilsted, - Ditlev Flint, - Christian Frederik Elvers, - Peder Wiborg,
- Strate, - Hansen, - Trojels gård, - Ole Christoffer Boas, samt købmand Wulff i 6 generationer.
Købmand Wulff blev fejret specielt med 225 års jubilæum. Her vises familiens arvebilleder.
Museet lavede en udstilling som giver indtryk af en ældre købmandsbutik, med en disk med vægt og kasseapperat, og en kommis som står bag disken og byder velkommen. På hylder kan man se: Kolonial, kaffe, slik, nonfood, samt drikke varer.
Udstillingen kan ses fra 1. juni til 15. september 2026, og hvis du ikke nåede at se den, bliver det gentaget til næste sæson 2027.