Særudstilling 2018

"Vivians Stjernetrøjer"


Museet viste i år strikdesigner Vivian Høxbros arbejde med og store interesse for de gamle 1800-tals nattrøjer.
 

Vivian har haft mulighed for at studere og dokumentere 87 trøjers strikteknik på Museum Lolland Falster, og på mange andre museer. Én for én målte Vivian op, talte masker og pinde, gennemstrikkede mønstre, samt tegnede og fotograferede. 

Vivians begejstring for de smukke og teknisk sofistikerede nat-
trøjer,
blev til en bog: “Strik danske Stjernetrøjer” som foruden den historiske baggrund, indeholder opskrifter på kopier af de gamle, og opskrifter på nye trøjer inspireret af de gamle. 
 

- Dermed giver Vivian vores strikkede kulturarv videre til  strikkere nu og i fremtiden.

Nordfalsterdragt

I forbindelsen med udstillingen viste museet også egne gamle dele af Nordfalster dragten, som nattrøjen (stjernetrøjen) er en del af. Heriblandt også museets egen lille barne nattrøje, samt hovedlin, huer, bul, skørt, silkebånd og andre gamle beklædningstykker.

 

På særudstillingen 
så man kopier af de gamle trøjer, og mange nydesignede trøjer, som tager udgangspunkt i de 200 år gamle muse
ums-
trøjer, bl. a. fra vores eget område, Aastrup og Eskilstrup. 

 

 

 


Man kunne læse om den historiske baggrund m.m. på plancher i udstillingen.
 

Læs om det hele hjemme
Museet har produceret et hæfte med de samme tekster, så man kan læse om de gamle trøjer og deres specielle strikteknik hjemme hos sig selv.
Den koster 45,- kr.